Etta Cameron er død efter længere tids sygdom.
Hun blev 70 år.
Hvis man kun kender Etta Cameron som hende den lidt jubelidiotiske dommer i talentkonkurrencen ’Scenen er din’, der aldrig gav deltagerne mindre en topkarakteren ’et stooort femtal’, ja, så har man en del til gode.
Nu har Etta Cameron givet sin sidste koncert. I dag havde hun ikke længere kræfter til at bekæmpe den kræftsygdom, der havde været hendes vilkår siden engang i 70’erne.
Etta Cameron blev 70 år.
Tilbage bliver musikken og en livshistorie, der ville have sendt de sejeste til tælling.
Etta Cameron var en af de mange sorte jazzmusikere, der fik et nyt hjem og fristed i et københavnsk miljø, hvor musikalitet og ikke hudfarve spillede hovedrollen. Men hun var unægtelig længere om at komme hertil end mange af sine kollegaer.




