DMFKBH

 

Den danske sanger og sangskriver Agnes Obel plade-debuterer hos det belgiske pladeselskab PIAS

I august 2010 udkommer Agnes Obels debutalbum "Philharmonics" hos det belgiske pladeselskab PIAS Recordings,

der også huser kuntsnere som Editors og Nouvelle Vague. Inden da rammer en EP med titlen "Riverside" gaden. Det er også PIAS Recordings, der står bag denne udgivelse, og Agnes Obels debut EP udkommer til april.

Pladekontrakten med PIAS kom i stand efter Agnes Obels single, "Just So", havde tiltrukket en del opmærksom i Tyskland. Teleselskabet Deutsche Telekom brugte sangen i en omfattende tv- og radiokampagne, hvilket blandt andet resulterede i 9 uger på de officielle tyske hitlister. Derudover har Agnes Obel tre sange med i Thomas Vinterbergs nye film "Submarino", og hun planlægger at optræde på en del af de danske og europæiske festivalprogrammer. Singlen "Just So" er blevet indspillet i Agnes Obels eget soverværelse, og denne "do-it-yourself"-tilgang til musikproduktion er kendetegnende for tilblivelsen af debutalbummet. Udover at have skrevet og sunget alle numre på "Philharmonics" og "Riverside", har Agnes Obel også stået for produktion og mixing. Hendes EP og debutalbum udkommer på både vinyl og CD.

Kilde: Gaffa