DMFKBH

 
Nyheder

DMF går videre med Infernal-sag

I forrige uge tabte Infernal-sangerinden Lina Rafn sin skattesag i Højesteret, hvor hun forsøgte at få trukket udgifter til scenetøj fra i skat med henvisning til, at det var en erhvervsmæssig investering og ikke tøj, hun kunne anvende til privat brug. Dette ønske blev imidlertid afvist af Højesteret.

Nu vil DMF  gå videre med sagen ved at henvende sig til skatteminister Troels Lund Poulsen (V), da hans forgænger på posten, Kristian Jensen (V), i sin tid udtalte sig positivt for en løsning af de problemer, som udøvende kunstnere kan få i forbindelse med fradragsregler.
Dengang sagde Kristian Jensen:
"Det skal gøres klart, at det at være kunstner er et legitimt job på linje med for eksempel en skorstensfejer. Kunstnere skal have fradrag, det er vigtigt at slå fast."

DMF's formand Anders Laursen siger:
"Det er et problem, kunstnere ofte har, og her skinner det officielle danske skattevæsens holdning igennem: Det er nok lidt hobbypræget at være en stjerne og tjene til livets ophold ved at underholde andre. Kostumer til professionel optræden bruges nok også privat. Alt i alt en dyster forudindtagethed."

Kilde: GAFFA.

 

Jazzkonference ligger fast

Med 15.000 kroner i ryggen har saxofonisten Benjamin Koppel arrangeret en konference med kritisk fokus på Copenhagen Jazz Festival. Den afholdes onsdag den 3. november kl. 09.30 i Jazzhus Montmartre, hvor et panel med bl.a. Københavns kulturborgmester Pia Allerslev ( V) vil debattere, hvordan jazzfestivalen fremtidigt skal organiseres, finansieres og udvikles.


Kilde: Berlingske.

 

Regeringen skærer 70 mio. på kulturen

Kulturen står foran nye millionbesparelser, når regeringen skal have statsbudgettet til at hænge sammen for 2011. I gårsdagens finanslovsforslag, der i høj grad står i finanskrisens tegn, lægger regeringen op til at barbere 70 mio . kr. af kulturbevillingerne næste år. Det skriver Børsen.

” Vi mener jo generelt, at det er en forkert vej at gå, når regeringen skærer sig ud af problemerne. 70 mio . kr. kan gøre rigtig meget skade på kulturområdet,” siger Kulturordfører Mogens Jensen (S), der fastholder, at besparelserne kan få alvorlige følger.

Kilde: Børsen.

 

Alternative lyde fra Roskilde Festival

Lydkunstneren Jacob Kirkegaard har optaget lyden af øllet i hanerne og mange andre alternative lyde fra Roskilde Festival og udgivet dem som et anderledes soundtrack fra Roskilde 2010, skriver Roskilde Festival i en pressemeddelelse. »Det er lidt som at løfte en sten ude i en skov og opdage det myldrende liv underneden,« kommenterer programlægger ved Roskilde Festival, Claes Roepstorff. Der kan lyttes til lydene på www.roskilde-festival.dk.


Kilde: Berlingske

 

Betty Nansen klar med musikalsk teaterstykke

Blæs Bukki, Ane Trolle, Kaya Brüel er med, når Betty Nansen Teatret d. 24. september præsenterer deres nye opsætning, "Voices", der allerede har spillet med stor succes i Spanien og Norge som en passion,

Men hvad dækker det genrebegreb helt præcist over?  
Kaya Brüel forklarer:

”Det er et udtryk, der er hentet fra operaverdenen, og det dækker over et stykke, hvor man synger om Kristus' sidste dage og hans lidelser inden hans død. Det har inspireret folkene bag stykket til at skabe en forestilling, der handler mere om mennesket som sådan.”

Læs mere…
 

Vega skal på jagt efter ny direktør

Vegas administrerende direktør Peter Sand, som for to år siden blev ansat, har allerede valgt at søge nye udfordringer. Han forlader sin stilling per 30. september 2010, oplyser Vega i en pressemeddelelse.

”Vi i bestyrelsen har været glade for Peter Sands indsats som direktør for Vega igennem en vanskelig periode og ønsker ham al mulig held og lykke med hans nye job. Bestyrelsen er i fuld gang med at afsøge markedet for en kvalificeret afløser, og håber at kunne præsentere en ny direktør allerede omkring årsskiftet,” siger bestyrelsesformand Tina Brage Vabø.

Læs mere…
 


Side 1 ud af 10