Artikler

Sarah Elgeti - Into the Open

Sarah_Elgeti_web_pictSaxofonisten og komponisten Sarah Elgeti er aktuel med sit debutalbum ’Into the Open’. Besætningen er hendes kvintet plus gæster. Cd’en er en spændende, gennemarbejdet og ambitiøs debut. ’Into the Open’ kommer langt omkring i de åbne musikalske vidder, solidt styret af Sarahs faste kvintet: Chri­stian Bluhme, Marianne Eriksen, Jens K. Andersen og Thomas Præstegaard med gæsterne Magnus Poulsen, Morten Uhr­holdt og Ben Besiakov. Ben spiller klaver og rhodes på cd’en og bidrager med et par fan­tastiske soli.Sarah, som selv spiller tenor- og sopransaxofon, har ud over sin faste saxo­fonist, Marianne Eriksen, to andre saxofoni­ster med. Derfor er den gennemgående lyd saxofoner, og hendes sax-arrangementer fungerer rigtig godt.  Sarah er født i det tidligere DDR og har været omkring Tyrkiet, inden hun i 1998 slog sig ned i Danmark og begyndte at spille og komponere. Sarah siger selv, at dette ’fik mange ting i hendes ellers lidt rodede liv til at falde på plads.’ Hendes musikalske univers indeholder også en masse forskelligt - fra fine ballader til bossa og numre med elementer af ’free’. På ’Into the Open’ giver det et interessant og varieret udtryk, der hænger rigtig godt sammen. ’Into the Open’ udkommer den 28. februar. på Your Favorite Jazz.

Medvirkende musikere: Sarah Elgeti: saxofoner, tværfløjte, perc. Marianne Markmann-Eriksen: saxofoner Christian Bluhme Hansen: Guitars, perc. Jens Kristian Andersen: Bas Thomas Præstegaard: Trommer, perc. Ben Besiakov: Klaver og rhodes Mikkel Uhrenholdt: Altsaxofon Magnus Poulsen: Altsaxofon

Sarah Elgeti - Into the Open Your Favorite Jazz - yfjcd 020 www.yfr.dk/jazz

//JV